Snekkegear

BJ-Gear A/S har et bredt program af snekkegear. På grund af den modulære opbygning byder vi på utallige kombinationsmuligheder. Det gælder både valg af gearhuse, monteringsmuligheder, tilslutningsmuligheder, flanger, akseludførelser, olietyper, overfladebehandlinger mm

Gå direkte til produktkonfiguratoren

Snekkegear - enkelt og velprøvet

BJ-snekkegearet er en enkel og gennemtænkt konstruktion. Vi anvender kun komponenter af høj kvalitet som f.eks. huse i støbejern, aluminium og rustfrit stål, snekker i hærdet og slebet indsatsstål og snekkehjul i højkvalitetsbronze med specielle legeringer, der sikrer en optimal slidstyrke. Snekkegearets tætninger er med støvlæbe, som effektivt modstår støv og vand. Derudover er gearene levetidssmurte med syntetisk olie.

Støjsvag

Vores snekkegear og aktuatorer er meget støjsvage. Det skyldes snekkegearets jævne gang kombineret med brug af støbejern og stor præcision ved komponentfremstilling og montage. I forbindelse med vores præcisionsgear er der yderligere fokus på enhver lyd, der kan tolkes som en mislyd fra gearet. Det generelle støjniveau fra vores gear er derfor reduceret til et absolut minimum.

Vinkelgear

I snekkegearet står indgangsakslen og udgangsakslen vinkelret på hinanden. Dette viser sig ofte at være en afgørende fordel, der gør indbygning af gearet væsentligt enklere og ekstra kompakt.

Solid lejring i solidt hus

Udgangsakslen på BJ-snekkegearet er meget solidt lejret i gearhuset og er oplagt som direkte ophæng til hjul, bevægelige arme og andre dele frem for at skulle bygge et separat ophæng.

Atex-godkendt

Vores standard snekkegear er godkendt til zone 2 og 22, men vi tilbyder at levere alle vores produkter til zone 1, 2, 21 og 22 i henhold til kravene. Læs mere 

Selvlåsende effekt

For større udvekslingsforhold vil BJ-Gears snekkegear give en selvlåsende effekt, som i mange situationer kan bruges som bremse eller som ekstra sikkerhed. Også spindelgear med en trapezspindel er selvlåsende, hvilket gør dem ideelle til en lang række løsninger. Vil du vide mere om den selvlåsende effekt kan du klikke på linket nedenfor. 

Snekkegear brochure thumbnail

Brochure: Snekkegear

For mere information ring til os på +45 87 40 80 80
eller send en e-mail til 
bj@bj-gear.com

 

Stor reduktion 100:1 i et trin

Snekkegear fra BJ-Gear giver som standard mulighed for reduktioner på op til 100:1 i et enkelt trin eller 10.000:1 i en dobbeltreduktion. En tilsvarende tandhjulsudveksling med samme udvekslingsforhold og samme overførte effekt fylder mere end en snekkeudveksling. Samtidig er snekkegearet mere enkelt i sin konstruktion. En dobbeltreduktion kan sammensættes af to standardgear eller som et specialgear.

For at downloade tabellen som PDF skal du klikke på download under tabellen.

Snekkegear

Udveksling

Maksimal
udgangsmoment [Nm]

Materiale, hus

Serie 35

5:1 - 90:1

25

Aluminium

Serie 42

5:1 - 75:1

50

Støbejern

Serie 52

7:1 - 60:1

130

Støbejern

Serie 61

7:1 - 100:1

200

Støbejern

Serie 79

7:1 - 60:1

300

Støbejern

Serie 99

7:1 - 100:1

890

Støbejern

Download tabellen i pdf-format her.

Snekkegear med høj præcision

BJ-Gear A/S kan også tilbyde præcisionsgear og højpræcisionsgear med dual lead designprincip.

 

Præcisionsgear

Præcisionsgearet bygger på vores standardgear, men lever op til skrappere præcisionskrav i kraft af specielle konstruktions-, produktions- og monteringsmetoder. Præcisionsgearet er kendetegnet ved et lavt slør samt en meget lav generering af støj og vibrationer. Gearets slør kan dokumenteres i målerapporter.

For at downloade tabellen som PDF skal du klikke på download under tabellen.

Gearstørrelse

Backlash standardgear

Backlash præcisionsgear

Serie 42 < 0.80° < 0.20°
Serie 52 < 0.75° < 0.20°
Serie 61 < 0.70° < 0.20°
Serie 79 < 0.55° < 0.15°
Serie 99 < 0.55° < 0.15°

Download tabellen i pdf-format her.

 

Højpræcisionsgear dual lead

Højpræcisionsgearet er et specialgear, hvor designprincippet er dual lead. Alle højpræcisionsgear er specialfremstillede til specifikke formål og efter kundespecifikationer. Gearet kan produceres i aluminium, rustfrit stål eller støbejern. Gearene er meget lette at tilpasse til kundespecifikke behov såsom tilføjelse af specielle flanger og udgangsaksler. Selvom gearene er specialfremstillede, kan de leveres forholdsvist hurtigt grundet et fleksibelt produktionsapparat og automatiserede produktionsprocesser. Designet kan tilpasses med AC, DC eller servo motorer.

  • Lavt støjniveau
  • Slør ned til 1 bueminut
  • Intet tab af effektivitet

Rustfri snekkegear

Er du i stedet interesseret i et rustfrit snekkegear?
Vi har en bred vifte af rustfri snekkegear.