Forbindelsesaksler

Når der er behov for at synkronisere to eller flere drivenheder (som fx spindelgear), er en forbindelsesaksel en økonomisk og sikker løsning. Vi tilbyder forbindelsesaksler (linjeaksler) i flere forskellige udførelser og med forskellige koblingstilslutninger afhængigt af formålet.

 

 

Elektromekaniske træk-/trykmagneter og vibratorer

BJ-Gear A/S forhandler produkter fra Kendrion, som er en af verdens førende producenter af elektromekaniske vibratorer og træk- og trykmagneter. Vi tilbyder låsende solenoider, lineære solenoider, oscillerende solenoider og elektromagnetiske holdemagneter.

 

 

Frekvensomformere

En frekvensomformer anvendes til at regulere frekvensen og dermed omdrejningstallet på en AC-motor. Frekvensomformere anvendes i stigende grad sammen med motorer med henblik på at forbedre ydeevnen eller virkningsgraden ved opstart og varierende driftsformer.

 

 

Maskinfødder

Vores rustfri maskinfødder kan fås med eller uden fikseringsplade. Fødderne kan kompensere for en hældningsgrad på op til 10°. De kan tåle temperaturer op til 250 °C og har høj modstandsdygtighed overfor rengøringskemikalier og korrosion.

 

 

Friløbs- og tilbageløbslejer

Friløbs- og tilbageløbslejer er retningsbestemte koblinger, hvilket betyder, at de automatisk kan tilkobles og frigøres afhængigt af den relative rotationsretning for køre- og drevsiden. Anvendelsesmulighederne spænder fra mindre kontor- eller fitnessudstyr til 3,0 MW tunge maskiner eller 20 km lange transportbånd.

 

 

Spændbøsninger

Vores spændbøsninger forbinder drivenheder til aksler og sikrer en slørfri transmission med mulighed for overførsel af store momenter. Koniske elementer sikrer en god forbindelse mellem aksler og remskiver, tandhjul, kædehjul, svinghjul m.m. En meget enkel montering og demontering reducerer montageomkostningerne.

 

 

Tandhjul og -stænger

BJ-Gear A/S fremstiller gearhjul, tandstænger, snekker, snekkehjul, splines osv. af høj kvalitet. Gearhjulene bruges i vores eget gearprogram, men vi tilbyder også vores produkter til andre industrielle kunder. Vi bruger avancerede CNC-bearbejdnings- og målemaskiner, der sikrer høj præcision og fleksibilitet i vores produktion.