Menneskerettigheder

Fortrolighed

BJ-Gear respekterer ansattes og kunders ret til privatliv. Vi respekterer personlige data erhvervet eller brugt i informationsbehandling, og vi håndterer disse data i overensstemmelse med Persondataforordningen. 

Diskrimination

BJ-Gear diskriminerer ikke kunder eller andre i vores værdikæde på baggrund af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller andre overbevisninger, alder, handicap, nationalitet, social eller etnisk baggrund, formueforhold, seksuel orientering, herkomst eller anden status anerkendt af international lovgivning. 

Påvirkninger af lokalsamfundet

BJ-Gear vurderer og adresserer vores aktiviteters indvirkning på menneskerettighederne i de lokalsamfund, hvor vi er til stede.

Landerisiko

BJ-Gear tager de nødvendige forholdsregler for at undgå involvering i menneskerettigskrænkelser i de lande, hvor vi operer.

Arbejdsmiljø

BJ-Gear sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

  • Vi tager ansvar for de ansattes sundhed og sikkerhed.
  • Vi tilbyder træning i og sikrer at ansatte er trænet i sundhed og sikkerhedsprocedurer.
  • Vi vurderer risici og tager de bedst mulige forholdsregler i forhold til uheld og erhvervssygdomme.

Løn, vederlag og barsel

BJ-Gear udbetaler løn og vederlag til de ansatte, der sikrer, at de ansatte kan opretholde en rimelig levestandard, og som et minimum overholder vi de lokale love og regler for mindsteløn. Løn udbetales i lovlige betalingsmidler mindst én gang om måneden. Ansatte har ret til sygeorlov og barselsorlov i overensstemmelse med lokal lovgivning.

Arbejdstid

BJ-Gear respekterer, at det totale antal arbejdstimer i en normal arbejdsuge ikke må overstige 48 timer. En normal arbejdsuge må inklusivt overarbejde ikke overstige 60 timer i alt. Overarbejde skal planlægges på en måde, der garanterer sikre og humane arbejdsbetingelser. Vores ansatte må gerne arbejde mere end 60 timer, hvis de frit ønsker at gøre det, og hvis lokal lovgivning tillader det.

Det samlede antal på hinanden følgende arbejdsdage skal overholde kravene i lokal lovgivning, og de ansatte har ret til mindst en fridag om ugen.

Tvang og disciplinære sanktioner

BJ-Gear bruger eller tolererer ikke fysisk straf, trusler om vold eller andre former for fysisk eller psykisk tvang eller misbrug.

Ytringsfrihed

BJ-Gear udfører ikke repressalier for at forhindre medarbejdere i at udtrykke deres utilfredshed med deres arbejdsvilkår på en åben og loyal måde. De ansatte kan rapportere enhver mangel på overholdelse af denne Code of Conduct uden frygt for repressalier.

Afstandtagen fra køb af seksuelle ydelser og børnepornografi

BJ-Gear tager afstand fra køb af seksuelle ydelser, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. En sådan aktivitet kan understøtte menneskehandel, der er et brud på menneskerettighederne. Ansatte hos BJ-Gear, der er på en opgave og /eller på forretningsrejse for BJ-Gear forventes at respektere og efterfølge denne afstandtagen både i og efter arbejdstiden. 

 Animation om menneskerettigheder