Rustfri gear og motorer benyttet til at håndtere klæbrig ost

Når du kigger ind i dit køleskab, vil du formentlig finde en eller anden form for ost på hylden. Men har du nogensinde spekuleret i, hvilken proces der ligger bagved, før du kan samle osten op fra køledisken i dit lokale supermarked? Hos FF Engineering har noget af den bagvedliggende proces fyldt meget i deres arbejde de seneste to år, hvor de til en osteproducent har udviklet og produceret deres største proces- og pakkeanlæg nogensinde. Nu kan de fejre, at anlægget står færdigt og er klar til forsendelse.

Rustfri keglehjulsgear i brug på maskine

Gearkasser og motorer i rustfrit stål anvendes i osteproduktion

Når du kigger ind i dit køleskab, vil du formentlig finde en eller anden form for ost på hylden. Men har du nogensinde spekuleret i, hvilken proces der ligger bagved, før du kan samle osten op fra køledisken i dit lokale supermarked? Hos FF Engineering har noget af den bagvedliggende proces fyldt meget i deres arbejde de seneste to år, hvor de til en osteproducent har udviklet og produceret deres største proces- og pakkeanlæg nogensinde. Nu kan de fejre, at anlægget står færdigt og er klar til forsendelse.

Dette nye de-folierings anlæg er det største anlæg, FF Engineering hidtil har bygget. Anlægget er så stort, at FF Engineering måtte leje en nærliggende hal, hvor det kunne opstilles og testes. De har tidligere bygget lignende model i mindre skala til en dansk kunde. Modellen skabte så stor begejstring, at dette ny anlæg blev bestilt og nu skal sendes udenlands.

Ostens vej gennem anlægget

Processen starter med, at en robot samler osteblokke op fra en palle og placerer dem på et transportbånd. Dette har i sig selv været noget af en udfordring, da osteblokkene ikke er ensartede eller lige store, hvilket gør, at robotten skal være meget præcis i håndteringen af den enkelte osteblok for ikke at beskadige ost og emballage. På anlægget transporteres osteblokkene via en vaskemaskine, som desinficerer indpakningsplasten omkring produktet, inden blokkene kommer ind i det såkaldte ”high risk” område.

Ved næste trin skal osteblokkene udpakkes, hvilket foregår ved hjælp af en de-folieringsmaskine – FF Engineerings egen opfindelse. I denne proces bliver osteblokkene først målt på længde, højde, bredde og centreret på båndet. Herpå pustes der luft ind i emballagen for at sikre, at plasten løsnes fra den klæbrige ostemasse, og at en Fanuc Cleanroom Robot i næste trin kan fjerne emballagen, uden ostemassen tager skade. I samme proces, som emballagen fjernes, bliver den suget væk og via et rørsystem ført direkte til et affaldssystem.

Osteblokkene transporteres derfra videre til en robotcelle, hvor endnu en Fanuc Cleanroom Robot automatisk stakker osteblokkene, hvorefter de stablede blokke sendes til en ternemaskine, som terner osteblokkene til mindre blokke. Herpå sorteres de mindre blokke via et shakersystem, der har output til tre rivelinjer, hvorfra ternene rives, det revne ost afvejes, emballeres, mærkes og pakkes i passende antal.

Et anlæg med stor kapacitet

Anlægget skal håndtere 576 osteblokke i timen. En osteblok vejer 9,2 kg og dermed kan producenten se frem til at kunne desinficere, fjerne emballage fra produktet, terne, rive og pakke 5,3 tons ost i timen, når det ny anlæg er installeret.

Høje krav til gear og motorer

Osten, dette anlæg skal håndtere, er blød og klæbrig, og derfor er hyppig rengøring nødvendig. Der har derfor været høje krav til gear og motorer, da disse indgår direkte i de-folieringslinjen, og altså skal være i stand til at blive rengjort med kemikalier og at blive spulet fra alle sider. FF Engineering har valgt at benytte BJ-Gears rustfri snekkegear og motorer. På anlægget er der i alt installeret femten serie 42 premium rustfri snekkegear og to serie 61 premium rustfri snekkegear med påmonterede rustfri motorer.

Derudover er der på anlægget installeret flere flangelejer, hvoraf de fleste er BJ-Gears vandtætte NG-lejer. FF Engineering har på andre maskiner benyttet sig af NG-lejer og har erfaret, at BJ-Gears vandtætte NG-lejer er meget robuste i våde miljøer og har længere levetid end tidligere brugte lejeblokke. FF Engineering har derfor besluttet at benytte NG-lejer på fremtidige projekter.

 

Vil du vide mere om FF Engineering, kan du læse mere på deres hjemmeside. Besøg hjemmesiden via linket nedenfor: