NTR - tæt samarbejde gennem 40 år

For ca. 40 år siden startede NRT og BJ-Gear A/S et meget givtigt samarbejde. NRT havde behov for gearløsninger, der kunne godkendes til de høje krav til medicoteknisk udstyr, og de to virksomheder fremstillede i fællesskab BJ-Gears første medical-gear.

 Celex-røntgenapparat med specialt designet gear fra BJ-Gear

NRT X-RAY er en midtjysk produktionsvirksomhed, som fremstiller røntgenudstyr til hospitalssektoren over hele verden. Hvor NRT tidligere blandt andet leverede gennem store virksomheder som Phillips og GE, er de i dag en uafhængig producent på markedet i konkurrence med globale aktører.

For ca. 40 år siden startede NRT og BJ-Gear A/S et meget givtigt samarbejde. NRT havde behov for gearløsninger, der kunne godkendes til de høje krav til medicoteknisk udstyr, og de to virksomheder fremstillede i fællesskab BJ-Gears første medical-gear. Samarbejdet har siden udviklet sig og BJ-Gear leverer en stor del af de gear, der benyttes i NRT’s røntgensystemer.

NRT og BJ-Gear minder på mange måder om hinanden. Begge virksomheder er nytænkende og producerer nicheprodukter inden for sit felt. Hos NRT har de blandt andet lanceret et røntgenapparat til RSA-analyse. Dette apparat udfører stereooptagelser og benyttes især ved implantater, hvor det fastslår om implantater rykker sig i forhold til værtsknoglen. Apparatet benytter sig af den nyeste teknologi, og der findes intet tilsvarende på markedet. Til RSA-apparaterne er der benyttet gear fra BJ-Gear til bevægelse af patientlejet og teleskoperne.

Celex - NRT’s store nyhed i 2017

NRT har netop lanceret et nyt røntgenapparat med navnet Celex. Her er der taget udgangspunkt i et tidligere succesfuldt system, som også indeholdt gear fra BJ-Gear A/S, og er gennemgribende nyudviklet, blandt andet med fladdetektor og i et helt nyt design - og så er alle gear i apparaterne fra BJ-Gear A/S.

BJ-gear til medicoindustrien udmærker sig ved at have høj præcision med minimum slør samt exceptionel kvalitet og ensartethed. I Celex røntgenapparaterne er der monteret flere forskellige typer af BJ-gear. Fælles for dem alle er, at de er tilpasset netop NRT’s behov og kravspecifikationer. Ved at vælge BJ-gear er det muligt at få gear, der er tilpasset præcis til behovene.

Det betyder blandt andet, at til Celex-røntgenapparaterne har NRT fået leveret gear med special sideflange, højere udveksling, forlænget eller dobbelt udgangsaksel, gear som sammenbygninger og derudover er der flere af gearene, der har fået påmonteret motor.

Sourcing and Production Manager Jimmy Søegaard Obel fortæller: ”Vi er glade for samarbejdet med BJ-Gear A/S. BJ-Gear er meget lydhøre, og hvis der er nogle tekniske udfordringer, tager de det seriøst og er hurtige og effektive til at problemløse. Det betyder, at vi kan levere produkter af højeste kvalitet samt den bedste service uden forsinkelser”

Du kan læse mere om NRT X-Ray og deres produkter på deres hjemmeside