Indkøbsdisponent til BJ-Gear A/S

Brænder du for indkøb, planlægning og et tæt samarbejde med både interne og eksterne partnere?

BJ‑Gear A/S søger en engageret og struktureret indkøbsdisponent, der vil være med til at sikre stabile leverancer, stærke leverandørrelationer og et effektivt flow i vores produktion.

Som indkøbsdisponent får du en central rolle i vores Supply Chain‑organisation, hvor du bliver bindeleddet mellem produktion, lager, planlægning og vores mange specialiserede leverandører.

Du får en vigtig rolle med mulighed for at præge processer i en virksomhed, hvor kvalitet, præcision og samarbejde er i centrum.

Dine primære ansvarsområder

  • Daglig disponering og opfølgning på indkøbsordrer
  • Sikring af rettidig levering og opdaterede leveringsbekræftelser
  • Vedligeholdelse af stamdata, indkøbsparametre og disponeringsgrundlag i D365 FO
  • Tæt dialog med leverandører om priser og leveringstider
  • Opfølgning på lagerniveauer, sikkerhedsbeholdninger og disponeringsstrategier
  • Samarbejde med produktion, planlægning og kvalitet om at sikre stabile materiale flow
  • Bidrag til løbende procesoptimering og forbedringsprojekter i Supply Chain

Dine faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en indkøbs- eller disponeringsfunktion i en produktionsvirksomhed
  • Har solid systemforståelse og gerne erfaring med Dynamics 365 Finance & Operations
  • Arbejder struktureret og analytisk med data, disponering og opfølgning
  • Har forståelse for MRP, lead times og disponeringsprincipper
  • Kommunikerer klart og professionelt – også på engelsk
  • Trives med rutineprægede opgaver i en rolle med mange kontaktflader og daglig koordinering

Dine personlige kompetencer

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du:

  • Er proaktiv, vedholdende og tager ansvar for dine opgaver
  • Har et skarpt overblik – også når tempoet er højt
  • Er samarbejdsorienteret, positiv og god til at skabe stærke relationer
  • Har en naturlig interesse for at forbedre processer og sikre kvalitet i data
  • Er nysgerrig, engageret og motiveret af at gøre en forskel

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig rolle i en virksomhed med høj faglighed og stærke værdier
  • Stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for faglig udvikling
  • Et engageret team, hvor det gode humør, samarbejde og kvalitet er i fokus
  • Attraktive personalegoder som sundhedsforsikring, frokostordning, massageordning og sociale arrangementer
  • En arbejdsplads i moderne faciliteter i Skanderborg – tæt på motorvejen

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning og CV til HR@bj-gear.com.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef John Aakjær Andersen på telefon 87408046.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

________________________________________________________________________________________________________________________________

BJ-Gear A/S er beliggende i attraktive lokaler i Skanderborg, tæt på motorvejen. Som ansat bliver du en del af en organisation drevet af en engageret topledelse og med høj anciennitet blandt de cirka 110 medarbejdere.

Virksomheden servicerer både store OEM-kunder og mindre maskinbyggere og er en førende aktør inden for udvikling, produktion og levering af transmissionsløsninger.

Vi råder over et bredt program af egenproducerede gear og aktuatorer af høj kvalitet og med stor driftssikkerhed. Med udgangspunkt i vores gennemprøvede produkter udvikler vi løbende tilpassede løsninger og specialprodukter i tæt samarbejde med vores kunder.

Læs mere om virksomheden på: www.bj-gear.com

BJ-Gear som arbejdsplads

Vil du vide mere om, hvordan vi har det hos BJ-Gear? Hvad vi laver, og hvad BJ-Gear tilbyder sine medarbejdere?

 

Læs mere CTA

Illustration af samlede hænder