Arbejdstagerrettigheder

Børnearbejde

BJ-Gears leverandører må ikke blive involveret i børnearbejde – hverken direkte eller indirekte. Generelt bør børn ikke arbejde, før de har passeret den obligatoriske skolealder. Mindstealderen for fuldtidsarbejde er 15 år (eller 14 år, hvis lokal lovgivning tillader det). Ansatte, der er yngre end 18 år må ikke udføre farligt arbejde eller arbejde om natten, uanset det antal timer de arbejder. Mindstealderen for let arbejde/fritidsarbejde (dvs. arbejde, der ikke forstyrrer børns uddannelse) er 13 år (12 år, hvis lokal lovgivning tillader det).

Ved alle typer af arbejde, skal leverandøren bestræbe sig på at fastlægge arbejdsopgaver, arbejdstimer og arbejdsbyrde med særligt hensyn til de ansattes unge alder.

Tvangsarbejde og fri bevægelighed

BJ-Gears leverandører må ikke anvende tvangsarbejde – hverken direkte eller indirekte. Tvangs- eller pligtarbejde defineres som enhver form for arbejde eller tjeneste, der udføres ufrivilligt eller under trussel om straf. Ansatte skal have ret til fri bevægelighed under deres ansættelse.

BJ-Gears leverandører må ikke tilbageholde de ansattes personlige dokumenter, arbejdstilladelser eller løn, da det kan forhindre de ansatte i at forlade deres beskæftigelse. Leverandøren skal give de ansatte en bekræftelse af deres arbejdsbetingelser og -forhold i overensstemmelse med lokal lovgivning.

Diskrimination

I forbindelse med ansættelse og under ansættelsen må BJ-Gears leverandører ikke diskriminere baseret på race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller andre overbevisninger, alder, handicap, nationalitet, social eller etnisk baggrund, formueforhold, seksuel orientering, herkomst eller anden status – hverken direkte eller indirekte.

Foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger

BJ-Gears leverandører må ikke lave hindringer for de ansattes ret til at melde sig ind i en fagforening eller deres ret til kollektive forhandlinger. I situationer eller lande, hvor foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er begrænset af lokal lovgivning, skal BJ-Gears leverandører anerkende, at de ansatte på en anden måde skal have mulighed for organisationsfrihed og kollektive forhandling.

 

 Arbejderrettigheder animation