Supplier Code of Conduct

BJ-Gear driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi ønsker at samarbejde med vores leverandører i forhold at fremme socialt ansvar. Derfor har vi etableret en Supplier Code of Conduct, der fungerer som grundlag for dialog med vores leverandører samt en kontrol af deres ansvarlighed. 

Vores Supplier Code of Conduct indeholder de mindstekrav, som vi forventer, at vores leverandører lever op til. Vi forventer også, at vores leverandører har en relevant forretningspolitik og passende styringssystemer for at sikre overholdelse af vores Supplier Code of Conduct. Derudover opfordrer vi vores leverandører til at bestræbe sig på fortsat at lave forbedringer på alle de områder, der er omfattet af vores Supplier Code of Conduct. 

Vi opfordrer generelt vores leverandører til at sikre og fremme ansvarlig produktion og forretningspraksis. Målet er at sikre, at både vores leverandører og deres underleverandører producerer komponenter og leverer ydelser til BJ-Gear på en etisk forsvarlig måde. Det er afgørende for os, at alle medarbejdere hos vores leverandører og underleverandører, der er involveret i produktionen af produkter og komponenter til BJ-Gear, behandles ordentligt og med respekt. 

Vores leverandører skal sikre, at indholdet af vores Supplier Code of Conduct er tilgængeligt for deres medarbejdere, og at indholdet er forstået, fx ved at hænge interne opslag op i virksomheden. 

Vores leverandører er ansvarlige for at sikre, at deres underleverandører / leverandører overholder denne Supplier Code of Conduct. Vi kræver, at vores leverandører underskriver en erklæring, der bekræfter, at deres leverandører også overholder denne Supplier Code of Conduct. I denne Supplier Code of Conduct dækker udtrykket "leverandør" også alle underleverandører til vores leverandører. 

Overholdelse af lovgivning

I tillæg til denne Code of Conduct forventer vi at virksomhedens ansatte overholder al anvendelig international, national og lokal lovgivning og alle anvendelige bestemmelser og branchestandarder.

Menneskerettigheder

BJ-Gears leverandører skal respektere internationale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder udtrykt i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og de otte kernekonventioner i the International Labour Organization (ILO). BJ-Gears leverandører skal forpligte sig til at undgå at krænke menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder og til at adressere og afhjælpe enhver negativ påvirkning, som de er involveret i.

 

 

Arbejdstagerrettigheder

BJ-Gear respekterer arbejdstagerrettigheder som udtrykt i Den Internationale Arbejdsorganisations otte kernekonventioner. BJ-Gear forventer, at vores leverandører undgår krænkelse af arbejdstagerrettigheder og håndterer og afhjælper eventuelle negative virkninger, som de kan være involveret i.

 

 

Miljø

Miljøledelsessystem

BJ-Gears leverandører skal overholde al miljølovgivning til beskyttelse af miljøet. Leverandørerne skal bestræbe sig på

  • Reducere mængden af spild og udledning ud i luften, jorden og grundvandet
  • Håndtere, opbevare og bortskaffe farligt affald, herunder kemikalier, på en miljømæssigt forsvarlig måde.
  • Bidrage til genbrug og genanvendelse af materialer og produkter.
  • Implementere miljøvenlige teknologier

Produktsikkerhed

Produkter fremstillet af BJ-Gears leverandører skal overholde alle love og regulativer vedrørende produktsikkerhed.

Conflict Minerals

BJ-Gears leverandører må ikke købe produkter og komponenter, som de ved, indeholder "Conflict minerals". "Conflict minerals" er metaller som guld (Au), tantal (Ta), wolfram (W) og tin (Sn) udvundet af mineraler, der stammer fra miner i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) eller de tilstødende lande (også kendt som konfliktområder).

 

 

Antikorruption

BJ-Gears leverandører må ikke tilbyde, love eller give nogen form for bestikkelse for at udøve ulovlig indflydelse over en offentlig medarbejder, dommer eller forretningspartner. BJ-Gears leverandører skal afholde sig fra at modtage eller acceptere enhver form for bestikkelse.

Inspektion og evaluering

BJ-Gear forbeholder sig retten til at inspicere og kontrollere leverandørerne til enhver tid for at sikre overholdelsen af denne Supplier Code of Conduct. Al dokumentation, der kan bruges til at vise, at leverandøren overholder denne Code of Conduct, skal bevares af virksomheden