BJ-Gear A/S søger ansvarlig og kvalitetsbevidst Industritekniker til dag-, aften- eller nathold

Har du erfaring med CNC-drejning og vil du være med til at producere vores højteknologiske gear- og transmissionsløsninger? Så er du måske vores nye kollega?

Med reference til produktionschefen bliver du en del af vores komponentproduktion, som består af dygtige og engagerede medarbejdere.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du opfylder følgende krav:

  • Du er uddannet maskinarbejder/industritekniker
  • Du har erfaring med opstilling, programmering og betjening af CNC-drejebænke,
    Nakamura – Tome WT-250 og 300 med Fanuc dialogstyring
  • Du har teknisk forståelse
  • Du læser og forstår instruktioner

Derudover forestiller vi os, at du er struktureret, kvalitetsbevidst og produktiv. Du er fleksibel og trives i et travlt miljø. Du er en teamplayer og positivt indstillet til dit arbejde (også når der er travlt).

Timeantal og tiltrædelse

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Send din ansøgning straks, vi afholder samtaler løbende.

Vi tilbyder

Et spændende job med mange udfordringer og muligheder i en dynamisk virksomhed i vækst, god løn, attraktive personalegoder og ordnede forhold. Hvis du finder ovenstående interessant og har lyst til at arbejde i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, er du meget velkommen til at sende en ansøgning med CV til: E-mail HR@bj-gear.com

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabriksschef, Lars Bak på tlf. 87 40 80 53

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

________________________________________________________________________________________________________________________________
BJ-Gear A/S har domicil i attraktive lokaler, tæt på motorvejen. Virksomheden er drevet af en engageret topledelse og har høj anciennitet blandt de omkring 100 ansatte. Vi servicerer både store OEM kunder og mindre maskinbyggere. Virksomhedens eksport udgør 60 %.

BJ-Gear A/S står i dag som en af de førende virksomheder inden for udvikling, produktion og levering af transmissionsløsninger. Vi råder over et bredt program af egenproducerede gear og aktuatorer af høj kvalitet og med stor driftssikkerhed. Med udgangspunkt i vores gennemprøvede produkter, udvikler vi løbende tilpassede produkter og specialprodukter i et tæt samarbejde med vores kunder.

BJ-Gear som arbejdsplads

Vil du vide mere om, hvordan vi har det hos BJ-Gear? Hvad vi laver, og hvad BJ-Gear tilbyder sine medarbejdere?

 

Illustration af samlede hænder