You don't have javascript enabled.
 

CNC-styrede målemaskiner

Kvalitetsprodukter stiller store krav til kontrol- og opmålingsmulighederne. Vi har igennem årene investeret meget i metrologiudstyr og viden, for at kunne måle korrekt. Alle måleopgaverne udføres af uddannet og trænet personale, og udstyret, som anvendes, er så vidt muligt kalibreret af et akkrediteret laboratorium.
Af kalibreret udstyr hos BJ-Gear kan bl.a. nævnes følgende: Zeiss CNC-styret koordinatmålemaskine, Klingelnberg CNC-styret tandhjulsmålemaskine, Mahr ruhedsmåler, Joint længdemåler, Tesa højdemåler, ca. 550 stk. visende instrumenter og ca. 700 stk. attributivt kontroludstyr. Derudover har vi ca. 350 stk. vejledende kontroludstyr og testbænke.

Klingelnberg CNC-styret tandhjulsmålemaskine
Zeiss CNC-styret koordinatmålemaskine

Målemiljøet har en stor indflydelse på måleusikkerheden. Derfor har vi bygget et målelaboratorium med kontrolleret luftfugtighed og en konstant temperatur på 20 grader celsius +/- 0,5 grad.

Klingelnberg CNC-styret tandhjulsmålemaskine
Mahr ruhedsmåler