You don't have javascript enabled.
 
02.12.2019

Gear og koblinger til bølgeenergianlæg

To tredjedele af kloden er dækket af vand. Det er en enorm ressource, som blandt andet bølgeenergi-virksomheden, Crestwing, arbejder på at udnytte til vedvarende energi. Ejer af Crestwing, Ruth Bloom, er overbevist om, at bølgeenergianlægget Tordenskiold er svaret på udnyttelse af havets kræfter. I Tordenskiolds maskinrum er der monteret gear og koblinger fra BJ-Gear A/S.

I Frederikshavn ligger en prototype af Crestwings bølgeenergianlæg med navnet Tordenskiold lige nu på land. Den er efter de fem første måneders test nu kommet på land for at få foretaget justeringer, inden den igen sættes ud på vandet til yderligere offshore-test.

Et bølgeenergianlæg, der producerer energi

Tordenskiold er et bølgeenergianlæg, der er udviklet af firmaet Crestwing. Efter mere end 15 års udvikling kunne de i december 2018 endelig sende bølgeenergianlægget til havs for at blive testet. I fem måneder er anlægget blevet testet og overvåget i forhold til konstruktionen, anlæggets forankring og dets evne til at producere energi. Det har klaret de første tests rigtig fint, og vigtigst af alt viser testene, at anlægget har formået at producere energi - mere energi end den installerede generator var beregnet til. Lige nu skal der foretages nogle forventelige justeringer, og derefter skal anlægges igen fragtes til Hirsholmene, hvor det skal offshore-testes yderligere.

En unik måde at trække energi ud af bølgerne

Bølgeenergianlægget er designet og bygget af Ruth Bloom og hendes nu afdøde mand, Henning Pilgaard. Tanken bag Tordenskiold er, at anlægget udnytter det atmosfæriske tryk til at producere energi. Bølgeenergianlægget er bygget af to pontoner, som er sat sammen med hængsler. Konstruktionen gør, at anlægget kommer til at vippe op og ned på bølgen, når anlægget bliver løftet op og ligger på toppen af bølgen. Det atmosfæriske tryk bevirker, at anlægget suges fast til bølgen, og når bølgen forlader anlægget igen, trækkes energien ud af bølgen. Der findes ingen andre anlæg, der tager energien ud af bølgen på samme måde.

Et bølgeenergianlæg beregnet til de store farvande

Tordenskiold er 30 meter lang og 7,5 meter bred. I Nordsøen er det meningen, at anlægget skal være 70x18 meter. Det ideelle er, at anlægget er lige så langt, som afstanden mellem to bølger. Anlægget er konstrueret som et skib, hvilket gør, at et mandskab, ved behov for vedligeholdelse eller reparationer, kan lægge til og komme ombord på anlægget, når det ligger til havs. Det minimerer behovet for, at anlægget skal fragtes på land, når det først er søsat.

Gear og koblinger fra BJ-Gear i maskinrummet

BJ-Gear har leveret tandhjul, tandstænger, gear til anlægget samt forskellige koblinger herunder en fleksibel kobling, en klokobling og en pneumatisk kobling.

 


Du kan se, Tordenskiold blive søsat nedenfor:


 

 








ARKIV: