You don't have javascript enabled.
 
16.10.2018

Tre ting du bør overveje, når du skal vælge det rigtige gear

Det er ikke ligegyldigt, hvilket gear du vælger at installere i dit produktionsmiljø. Det kan have store omkostninger at vælge det forkerte gear. Derfor kan det være en fordel, at du gør dig nogle overvejelser, inden du vælger.

1. Materialet har indflydelse på dit gears levetid


Dette gulchromatiserede støbejernsgear med rustfri hulaksel har siddet i et vådt miljø, hvor det er blevet udsat for salttåge og hyppig rengøring med rengøringsmidler. Her ses forskellen tydeligt på de to materialers korrosionsbestandighed; mens gearhuset er tydeligt plaget af rust, er den rustfri hulaksel ikke korroderet.




Ligesom støbejernsgear korroderer aluminiumsgear, hvis de ikke er malede. Aluminium kan ikke tåle at blive udsat for sure eller alkaliske miljøer. Anvender du rengøringsmidler, vil du derfor opleve en stærk nedbrydning af metallet.

Støbejernsgear udmærker sig ved at være udført i et stabilt og sejt materiale, der mindsker vibra-tioner og reducerer støj. Gearene ruster dog med tiden, hvis du udsætter dem for vand eller salt-vand. Gearene males for at beskytte stålet over længere tid, de egner sig dog bedst til brug i miljøer, hvor de ikke udsættes for højtryksrens og rengøringsmidler, da malingen med tiden falder af.

Gear af rustfrit stål AISI 304/EN 4301, eller syrefast rustfrit stål AISI 316L/EN4404, har en høj korrosionsbestandighed, hvilket vil sige, at de kan modstå saltvand og brug af kemikalier eller rengøringsmidler. Da gearene ikke er malede og derfor heller ikke afskaller med tiden, kan du med fordel anvende dem i fødevareindustrien, hvor der er fokus på at undgå kontaminering af produktet.

2. Gearets overflade: Har du høje krav til hygiejnen?

Gearhuse af støbejern er støbt for at reducere vægten og materialeforbruget. Materialet har desuden den fordel, at det let afgiver varme til omgivelserne, og du risikerer derfor ikke, at gearene bliver for varme. Støbeprocessen betyder dog, at materialet har en ru overflade med mange hulninger og recesser, hvilket gør dem uegnede til industrier, hvor de kommer i kontakt med fødevarer.

Rustfri gear er oplagte til industrier, hvor du stiller høje krav til hygiejnen og derfor benytter en aggressiv rengøring. Gearene har med den glatte overflade og de afrundede kanter et rengøringsvenligt design. Gearene er desuden helt uden flanger og recesser, så du undgår bakterievækst og ophobning af urenheder.

3. IP-klassificering: Har du brug for at rengøre din gearløsning med højtryksrens?

Støbejernsgear har en beskyttelsesgrad på IP65, hvilket betyder, at de kan tåle afrensning med påsprøjtning af vandstråler fra 2,5-3 meters afstand med et tryk på 12,5 liter vand pr. minut fra alle retninger. Gearenes overflade og maling kan ikke holde til højtryksrens eller rengøringsmidler. Gør du brug af dette, vil du derfor opleve, at gearene med tiden ruster, afskaller og korroderer.

Rustfri gear har som minimum en beskyttelsesgrad på IP65, mens samlingen mellem et rustfrit gear og en påmonteret rustfri motor har en beskyttelsesgrad på IP66, når der bruges en pakning af nitrilgummi. Det betyder at samlingen kan holde til, at du rengør den med en kraftig vandstråle med et tryk på 100 liter vand pr. minut.

Hvis du har behov for at rengøre gearene med højtryksrens eller ved høje temperaturer, kan du benytte et afdækningsdæksel af POM for at opnå en beskyttelsesgrad på IP69K. Det lukkede POM-dæksel skrues på gearhuset i modsat side af udgangsakslen for at beskytte gearets nitrilpakning. På samme måde kan der monteres en momentarm ved udgangsakslen, der beskytter mod højtryksrens direkte mod tætningsringen.


Hvorfor du bør vælge rustfri gear og motor til fødevareproduktion


Støbejernsgear

Rustfri gear

Materiale

- Ruster, når de udsættes for vand eller saltvand.

- Males for at beskytte stålet i længere tid.

- Malingen falder af ved brug af højtryksrens.

- Har en høj korrosionsbestandighed.

- Gearene har ikke maling, der kan skalle af.

- Kan modstå kemikalier og saltvand.

Overflade

- Har en ru overflade med recesser og hulninger.

- Har en glat overflade uden flanger og recesser.

IP-klassificering

- Har en beskyttelsesgrad på IP65.

- Kan tåle afrensning med en let vandstråle.

- Har en beskyttelsesgrad på op til IP69K.

- Kan modstå rengøring med højtryksrens.





Vil du gerne vide mere om vores rustfri produkter?

Her kan du læse om vores rustfri snekkegear og rustfri keglehjulsgear






Er du i tvivl om, hvad de forskellige IP-koder betyder og hvilken beskyttelse du har brug for?

Læs om de forskellige
IP-klassificeringer