Gearet til enhver udfordring
 

I mere end 40 år har BJ-Gear A/S markeret sig som en kvalitetsorienteret producent af gear til mange forskellige brancher og til mange forskellige formål. Vi fremstiller et bredt standardgearprogram og har desuden en stærk position inden for tilpassede standardgear og specialgear.

I kraft af højt kvalificerede medarbejdere, anvendelse af 3D CAD/CAM samt moderne, avancerede CNC-styrede bearbejdnings- og målemaskiner kan BJ-Gear sikre en hurtig og fleksibel produktion med fokus på høj kvalitet. Vort modulopbyggede gearprogram kombineret med høj fleksibilitet er med til at sikre meget korte og præcise leveringstider - også når det gælder vores specialprodukter.

BJ-Gear står for driftssikre transmissionsløsninger til bl.a. intern og ekstern transport, hospitals- og handikapsektoren, fiskeri- og slagteribranchen, gartneri og landbrug, diverse specialmaskiner samt til døre og porte.